5 gode råd til dig med rygsmerter

Rygsmerter

Rygsmerter er en af de mest almindelige former for smerte, vi danskere døjer med. Faktisk er det estimeret, at omkring 80% af os vil opleve lænde- eller rygsmerter på et tidspunkt i livet. Smerterne er for mange stærkt invaliderende og forhindrer en normal og aktiv tilværelse. Vi opstiller nedenfor 5 gode råd til, hvad du kan gøre for at håndtere rygsmerterne, når de melder deres ankomst. 

Forbliv aktiv

Jo hurtigere du begynder at bevæge dig efter smerternes ankomst, jo hurtigere vil du opleve bedring. Det er derfor vigtigt, at du forbliver så aktiv, som smerterne tillader og fortsætter dit normale liv, selvom det gør ondt. Ryggens heling stimuleres nemlig bedst, når den er i normal aktivitet. Tag eventuelt smertestillende medicin, så du har nemmere ved at bevæge dig normalt.

Opbyg en stærk ryg

I tråd med ovenstående er det også vigtigt at nævne, at motion og aktivitet er vigtigt i forhold til at forebygge fremtidige rygskader og –smerter. Du kan med fordel inkorporere motion i din fritid, da dette er med til at bidrage til en stærk ryg, der er mere modstandsdygtig og derfor ikke skades så let ved brug. Mest af alt anbefaler vi, at du laver regelmæssige ryg- og maveøvelser. Såfremt du er i tvivl om, hvilke øvelser der skal til for at opbygge styrke i lige netop det område, du døjer med smerter i, anbefaler vi, at du kontakter din fysioterapeut. Han/hun vil kunne guide dig til øvelser, der både opbygger rygmuskulaturen og afhjælper dine smerter. Der findes heldigvis et stort udbud af fysioterapi i Vejle og omegn, så du vil med sikkerhed kunne finde en kompetent fysioterapeut til at sammensætte et træningsprogram for lige netop dig.

Lav strækøvelser

Det er ofte kramper i de små, skrå muskler i ryggen, der forårsager rygsmerter og låser ryggen. For at afhjælpe disse kramper og efterfølgende spændinger kan du med fordel lave en række strækøvelser, der aktiverer og udglatter de sammentrukne muskler.

Aflast ryggen i dit daglige arbejde

Det er godt at være opmærksom på at bruge benene ved dagligdagsfunktioner snarere end ryggen. Ved diverse bøjninger anbefales det, at du planter fødderne godt i underlaget uden at løfte hælene og herefter bruger kraften i benene ved at bøje hofte og knæ. Ved at fokusere på brugen af benene kan din ryg holdes afslappet og bøje sig frit. Ved at vægten føres igennem bene sikrer du ligeledes, at din ryg ikke spænder uhensigtsmæssigt, fordi du prøver at overbeskytte den.

Søg hjælp hos din fysioterapeut

Fysioterapi kan i mange tilfælde lindre og helt afhjælpe rygsmerter. Med en professionel behandling hos en fysioterapeut i Vejle og omegn er du i kompetente hænder, og der vil med en stærkt individualiseret behandling blive taget udgangspunkt i at afhjælpe dine specifikke lidelser, så du igen vil kunne føre en smertefri og aktiv tilværelse.

 

Havnegadens Fysioterapi
Havnegade 28
7100 Vejle
91 52 99 99